NR. 9. JETTE MAUL NIELSEN



JETTE MAUL NIELSEN

Grenaa
E-mail: [email protected]
Telefon: 50 82 11 62




Jeg er 58 år og bor i Åstrup ved Grenaa sammenmed min mand, Carsten og den ene af vores tresønner. Vores ældste søn bor i Jyllinge og den yngste bor i Grenaa. Udover de tre drenge har jeg en dejlig svigerdatter og det skønneste barnebarn.

Jeg har gået på Grenaa Gymnasium og er oprindeligt uddannet korrespondent i engelsk og spansk. 

Mit arbejdsliv strækker sig fra kontaktlinser overdametøj til selvstændig købmand i Grenaa. Efter et smut forbi en boghandel, blev jeg ansat som kordegni Grenaa Sogn i næsten 20 år. I dag arbejder jeg i administrationen hos FysioDanmark GrenaaFysioterapi.

I min fritid er jeg FDFer – jeg er kredsleder i FDFGrenaa, hvor jeg også er leder for nogle af de yngste børn, puslingene. I FDF er det frivillige voksne og unge mennesker, der bruger deres fritid på at give en masse børn og unge nogle gode oplevelser– noget, de kan tage med fremover!
,Når jeg ikke er i gang med et eller andet FDF-relateret, læser jeg gerne en god krimi eller ser en i fjernsynet! Hvis jeg da ikke lige skal et smut til Jyllinge for at være sammen med mit barnebarn.

Mærkesager:

Sundhed på flere plan:
I min nuværende ansættelse hos Grenaa Fysioterapi møder jeg mange mennesker hver dag, der har helbredsmæssige udfordringer. Jeg ser, hvordan hjælpen fra kompetente fysioterapeuter, kan gøre en stor forskel i manges dagligdag. Men også hvordan mødet med andre mennesker til f.eks. træning, kan give et ensomt menneske nogle gode oplevelser. Vi har med andre ord et sundhedshus, hvor der hver dag kommer rigtig mange ældre, sårbare eller handicappede forbi –for bl.a. at gå til træning eller få behandling – men hvorfor skal det stoppe der? Kunne man forestille sig, at kommunen fik nogle lokaler, hvor ældre kunne få en hjælpende hånd til bl.a. IT-opgaver, ansøgning om hjælpemidler, en snak, en kop kaffe – uden at skulle bestille tid, som det er tilfældet, hvis de skal have hjælp på rådhusene?
Adgangsforholdene er i orden, lokalerne ligger der – der mangler nogle hænder, men måske findes de allerede andre steder i systemet eller måske kunne frivillige træde til. Et ungt menneske med IT-kundskaber, der måske læser på en af vores IT-uddannelser, en med flair for økonomi, måske endda en sprogkyndig. Jeg ved om nogen, at frivillige ikke hænger på træerne. Men måske ville det være forsøget værd.

Fritid:

I ”Foreningsdanmark” skal der være plads til os alle – og der skal være lige vilkår – uanset om du går til fodbold, håndbold, FDF, spejder, musik, osv. – Alle skal have de samme muligheder!
Der vil naturligt i en kommune som Norddjurs være en masse forskellige foreninger - og det kæver frivillige, det kræver overskud og det kræver hjælp fra kommunen. Det være sigøkonomisk, men også praktisk – som f.eks. når man søger om lov til at afholde et arrangement på en fælles grund i kommunen. Det skal være ligetil og let – et ansøgningsskema, som man kan udfylde, sende ind og få svar på i løbet af kort tid. Så de frivillige ved, hvad de skal forholde sig til– og de ansatte skal nøjes med at se på ens skemaer og ikke selv granske en masse ansøgninger med mere eller mindre udførlige forklaringer.
Rent økonomisk håber jeg, at Norddjurs kan fastholde deres tilskud til foreningerne på samme niveau som i dag – eller måske endda forhøje det lidt.

Meget af tiden i frivillige foreningsbestyrelser går med at samle penge sammen til husleje, materialer, vedligeholdelse – så kommunens håndsrækning er meget velkommen, men kunne godt hæves lidt. Måske som en anerkendelse af det store arbejde, der lægges i små og store foreninger spredt ud over hele kommunen.

Asfalt, toiletter, ”Vild med vilje”:
Asfalt, ja tak – mere af det, på de rigtige veje! Toiletter, ja tak – flere af dem, men husk nu at rydde op efter dig selv – det gør du forhåbentligt derhjemme?! ”Vild med vilje” – er der en del uvilje imod! Men skal det absolut være lige der, hvor der færdes flest mennesker i løbet af en dag? Der, hvor turisterne kommer ind til byerne? – Kunne man lægge det i ”klynger” på særligt udvalgte steder, hvor det ikke er grimt, men man kan se meningen med det? Kunne man uddele blomsterfrø i foråret til de haveejere, der vil lægge egen jord til et ”Vild med vilje”-afsnit i haven (jeg har et – og det er rodet, men smådyr, sommerfugle og min kat elsker det)? Det kunne laves som et event, hvor byerne ”blomstrer” på samme tid, samme dag!

Kasper som borgmester – igen!
Sidst, men absolut ikke mindst, er jeg - og har været de sidste fire år - en stor fan af vores borgmester, Kasper Bjerregaard. Et helt igennem godt og dygtigt menneske, der har formået at samle vores kommunalbestyrelse og få styr på kommunens økonomi!
”Fire år mere – og gerne flere” – jeg holder med Kasper!