NR. 7. ILKA DANIEL

der i lokalsamfundet. Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi Norddjurs har brug for flere politikere, der ser mulighederne og handler på dem.
Denne gang stiller jeg op sammen med min søn, Vincent Lucas Daniel (24). To generationer, samme kærlighed til Norddjurs. Hvor Vincent tager initiativer for unge og uddannelse, vil jeg arbejde for transport, forenings- og kulturliv samt sundhed tæt på borgerne. Jeg vil være brobygger mellem Norddjurs Kommune og Region Midtjylland, så beslutninger hænger sammen og kan mærkes i hverdagen.
Transport der binder kommunen sammen
Kollektiv trafik må ikke være et lotteri. Unge skal kunne komme hjem fra fritidsaktiviteter, og ældre skal
kunne nå lægen, også uden bil. Jeg vil sikre stabile aftener/weekender og smartere sammenhænge mellem
bus, Flex og regionale forbindelser. Vi har 29 knudepunkter og 16 planlagt. Nu skal vi sikre, at de ligger
rigtigt og løser de rigtige behov. Dertil vil jeg arbejde for en direkte forbindelse Grenaa–Randers, som letter
adgang til hospital, arbejdspladser og gavner turismen.
Foreningsliv og kultur som samlingspunkt
Foreninger og kultur er kittet i vores lokalsamfund. Når ildsjæle bruger tid på regler frem for mennesker,
taber vi alle. Jeg vil have mindre bureaukrati og mere frihed og gør kommunen til end endnu bedre
medspiller, som yder praktisk støtte i form af netværk, samarbejder og digitale løsninger, der letter den
frivillige indsats. Som formand for Fritidsrådet kender jeg både udfordringer og muligheder og vil sikre at vi
griber flere chancer end vi skaber barrierer.
Sundhed tæt på borgerne er også en opgave i kommunen
Det skal være trygt at bo i Norddjurs, også når ens helbred svigter. Vi skal fastholde læger i hele kommunen,
styrke samarbejdet mellem region og kommune og udnytte Grenaa sundhedshus potentiale ud. Jeg vil
arbejde for at få lægebilen tilbage til Grenaa, så nærhed og tilgængelighed ikke afhænger af postnummer.
Jeg er vedholdende, faktabaseret og empatisk. Og jeg går gerne ind i de svære drøftelser. Jeg vil arbejde for,
at Norddjurs udvikler sig i balance: med bedre transport, stærkere fællesskaber og sundhed tæt på
borgerne.
Sammen kan vi omsætte potentiale til resultater, der mærkes i hverdagen.
For hele Norddjurs.