NR. 5. VINCENT LUCAS DANIEL



VINCENT LUCAS DANIEL

Kristiansminde
E-mail: [email protected]
Telefon: 29 73 31 13





Jeg brænder for, at Norddjurs er et sted, hvor unge har lyst til at blive, vende hjem til igen og engagere sig. Det kræver stærke uddannelsesmuligheder, levende kultur- og fritidsliv og et lokalsamfund, hvor unges stemmer bliver taget alvorligt.

Jeg er social, engageret og løsningsorienteret. Mit mål er at være en tydelig stemme for de unge i kommunalpolitikken, for fremtidens Norddjurs bygges af de muligheder, vi giver de unge i dag.

Jeg vil bringe uddannelserne tættere på de unge i Norddjurs og gøre det lettere at tage uddannelse lokalt.

Lokale læringsfællesskaber skal styrkes, så online- og fysisk studiehverdag hænger bedre sammen. Der ligger et stort potentiale i, især for unge med social angst og andre udfordringer.


Unge borgere efterspørger mere indflydelse på, hvordan uddannelsestilbud udvikles og kobles til det lokale erhvervsliv. Dog mangler de unge repræsentanter i de positioner, hvor beslutningerne træffes og derfor er det de ”voksne”, som afgører hvordan ungdomsmiljøet i Norddjurs ser ud.


Norddjurs har et levende kulturmiljø og unge engagerer sig mange steder og på forskellige måder. Det skal understøttes. Kultur- og fritidslivet skal være endnu mere tilgængeligt for unge, både økonomisk og geografisk. Flere levende mødesteder for unge, hvor fællesskab, kreativitet og iværksætteri kan blomstre.

Kulturaften Grenaa viser brobygning mellem generationer gennem aktiviteter, der skaber respekt, nysgerrighed og nye fællesskaber. Også her findes et stort potentiale til at skabe unikke samarbejder og små miljøer, som fulder nichér.

Den grønne retning i kulturlivet skal udvikles endnu mere, så bæredygtighed bliver en naturlig del af events og hverdagsaktiviteter. Affaldsfrie festivaler, konkurrencer mellem uddannelsesinstitutioner angående bæredygtighedsløsninger kunne inddrage mange med interesse og fokus på miljø og klima.


Unge skal inddrages og være repræsenteret i beslutninger, der påvirker deres hverdag. Fra undervisning til byliv. De unges ideer og initiativer skal få endnu mere plads, opmærksomhed og opbakning.

Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at unge ikke bare er fremtidens Norddjurs, de er en aktiv del af vores nutid.

Med mig får de unge en stemme, der tør stille krav, tænke nyt og skabe løsninger, som holder i morgen.