Grundlovsmøde 2026 på Lykkesholm Gods

Grundlovsmøde 2026 på Lykkesholm Gods

5

jun.

Start: 05/06/2026 12:30 Slut: 05/06/2026 14:30

Sted: Lykkesholm Gods

Adresse: Ballevej 30A, 8570 Trustrup

Traditionen tro inviterer vi igen i år til fejringen af Grundlovsdag på smukke Lykkesholm Gods fredag den 5. juni kl. 12.30 ????????

Vi er meget glade for i år at kunne byde velkommen til vores nye regionsrådsformand Anders G. Christensen, som årets grundlovstaler. Siden valget i november har Anders haft en travl kalender med mange besøg rundt i Region Midtjylland, og vi ser frem til at høre hans tanker og perspektiver på denne særlige dag.

Derudover får vi også besøg af vores flittige og engagerede borgmester Kasper Bjerregaard, som vil sætte ord på betydningen af Grundlovsdag og vores fælles demokrati ?

Som altid vil der være mulighed for at købe lotterisedler til støtte for Venstre Norddjurs, og Blue Brass sørger igen for god musik og stemning til fællessangene ????

Tag gerne kaffekurv og stol med, og nyd nogle hyggelige timer i den flotte have hos familien Blach, som endnu en gang generøst åbner dørene for vores grundlovsmøde ?????

Vi satser naturligvis på godt vejr, men husk gerne at holde øje med vejrudsigten inden afgang ???????